Brand og Redning

Vi arbejder på Brand og Rednings nye hjemmeside.

ETK Brand og Redning KøgeBrand og Redning SolrødBrand og Redning Stevns

D. 1. januar 2020 overtog det nye ETK Brand & Redning beredskabsopgaven på tværs af Køge, Solrød og Stevns kommuner. ETK Brand & Redning er klar med nyt logo, så genkendeligheden er sikret, når der rykkes ud til diverse opgaver.

Det nye beredskab har base på Tigervej 8 i Køge, som er blevet istandsat til at kunne håndtere de mange nye aktiviteter. Der er tale om en ganske betydelig organisation, som samlet set består af cirka 200 personer, og som foruden Falcks brandfolk og egne indsatsledere også omfatter frivillige brandfolk, nødbehandlere på Stevns m.v. 

Beredskabskommissionen

Som led i etableringen af det nye beredskab er der nedsat en beredskabskommission i hver af de tre kommuner. Beredskabskommissionen vælges af byrådet og består af en repræsentant fra hvert af byrådets partier med borgmesteren som formand samt politidirektøren. Desuden  er der to medarbejderrepræsentanter – en for deltids- og en for fuldtidsbrandmænd - samt en repræsentant fra de frivillige.

Mission - hvorfor eksisterer vi, hvad er vi sat i verden for?

ETK Brand og Redning vil proaktivt forebygge, begrænse og forsvarligt afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer samt ved terror- og krigshandlinger eller hvis der er overhængende fare herfor.

Vi skaber værdi for vores interessenter og vi er lokalt forankrede, nærværende og tilgængelige.

Vision - hvor vil vi gerne hen, hvor ser vi os selv i fremtiden?

ETK Brand og Rednings vision er TRYGHED gennem faglighed, ansvarlighed og trivsel.

Kontakt Brand og Redning
Opdateret af Køge Kommune 07.08.20