Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller Nej tak til cookies

SetOnClick('allowCookiesBtn', 'cookieDisclaimerOuter', 'cookieDisclaimer.AllowCookies', 'Allowed', 30, '', true);

Vidensdag for hele familien

Traditionen tro holdt ETK Åbent Hus i efterårsferien. Der var hoppeborg, beredskabssjov og efterårsæbler til de fremmødte

18.10.19

En medarbejder med en drone

Regnen blev heldigvis væk, da ETK åbnede dørene op for gæster tirsdag den 15. oktober i efterårsferien.

Mange institutioner havde valgt at lægge vejen forbi ETK-pladsen, hvor både børn og voksne kunne få et indblik i ETK’s daglige arbejde. Her kunne børnene blandt andet få en tur i liften, blive kørt en runde i elbilen, fare vild i skiltelabyrinten og få lov at sidde i en af de grønne traktorer.

Derudover var der – ligesom tidligere år – sørget for en hoppeborg, hvor børnene kunne boltre sig, alt imens de medfølgende voksne passende kunne forsøge at svare på en quiz om ejendomsafdelingen i ETK.

Kl. 12.00 var der rundvisning på Køge Idrætspark, hvor de fremmødte gæster kunne få lov at se, hvor langt arbejdet med idrætsparken er.

En beredskabsmand med hjelm

Beredskabet – den nye dreng i klassen hos ETK

Et andet stort trækplaster på ETK-pladsen var Beredskabets flotte opstilling af brandbiler. Her kunne gæsterne få lov at sidde i bilerne, prøve at skyde med vandkanonen og sågar se, hvordan man klipper en bil over, hvis man skal have en fastklemt person ud af bilen. Sirenerne larmede herligt med jævne mellemrum, og sørgede for vendte hoveder og opspærrede øjne hos alle børnene på pladsen.

Beredskabet er ikke en ny ting til Åbent Hus hos ETK, men i år var det alligevel en lidt særlig anledning, idet Beredskabet pr. 1. januar 2020 hører under ETK i Køge Kommune.

En ETK-bil ved Åbent Hus

Gode skod-ideer

Ved pladsens ind- og udgang kunne gæsterne – foruden efterårsfriske æbler – hente information om Køge Kommunes kampagne mod henkastet affald: Køge – en ren fornøjelse. Her havde de besøgende blandt andet mulighed for at komme med skod-ideer til, hvordan man i Køge kan afhjælpe det store problem med cigaretskodder på gaderne. Dertil fik gæsterne også mulighed for at tage lommeaskebægre, lommeskraldeposer og små notesblokke med sig hjem.

Hele arrangementet blev selvfølgelig krydret med pølser og brød fra kantinen, varm kaffe til kolde voksen-hænder og et efterårsæble til at gnaske på.


Fotos: Claus Sall

Kontakt Lina Ventzel Pedersen
Opdateret af Lina Ventzel Pedersen 18.10.19