Giv en hånd med oprydning på stranden

Brug en påskedag til en aktiv og nyttig tur med affaldsindsamling på Køges strande og kyster.

29.03.21
Indsamlingskit

Køge Kommune har smukke strande og kyster. Dem skal vi passe på. Derfor har Køge Kommune søgt og modtaget midler fra Miljøstyrelsens strandoprydningspulje til at iværksætte en fælles oprydningsindsats på strande og kyster i Køge Kommune.

Fra den 26. marts 2021 bliver det derfor muligt at hente et gratis indsamlerkit hos VisitKøge, så man i små grupper kan tage på affaldsindsamling ved en af kommunens strande eller søer. 

Foråret byder på flere organiserede affaldsindsamlinger. Blandt andet Ren Natur for foreninger og Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i april. 

Vind gavekort til is
Indsamlingssættet indeholder gribetænger, handsker, veste, poser og en instruktion til, hvilke strande og kyster man kan vælge som destination for sin affaldsindsamling. Sættet er lavet til en gruppe på 3-5 personer. 

Ved at deltage i strandoprydningen kan deltagerne desuden deltage i en konkurrence om at vinde gavekort til en af Køges iskiosker. Man indsender blot et billede af affaldsindsamlingen til , så deltager man i lodtrækningen til et gavekort. Isen kan jo passende nydes ved en af de rengjorte kyster. 

Projektet er sponsoreret af Miljøstyrelsens strandoprydningspulje og Køge Kommunes projekt ’Køge – en ren fornøjelse’, der arbejder med at nedbringe henkastet affald.

Indsamlingssættene kan afhentes hos Visit Køge fra den 26. marts kl. 10.

Kontakt Lina Ventzel Pedersen
Opdateret af Lina Ventzel Pedersen 29.03.21